NUGF - En tobaksfri forening
Politik – Tobaksfri forening
FOR NUGF Viborg
En del af en røgfri fremtid
- Indledning
NUGF Viborg er en Tobaksfri forening, hvor børn og unge frit kan færdes uden at blive udsat for passiv rygning og mødt af folk, der ryger eller tager snus.
NUGF har derfor indgået i et samarbejde med Nordre Skole, Viborg Kommune, Viborg Idrætsråd og Kræftens Bekæmpelse om at skabe rammerne for at blive en Tobaksfri forening.
- Formål
Formålet med denne politik er at hindre at børn og unge begynder at ryge og tage snus. Endvidere skal forældre trygt kunne sende deres børn og unge til NUGF Viborg, uden at de bliver udsat for passiv rygning og inspireret til at begynde at ryge og tage snus.
- Hvem er omfattet
Alle trænere, medlemmer og frivillige som har kontakt med børn og unge, må ikke ryge på foreningen og Nordre Skoles arealer som led i træning, kampe eller anden foreningsaktivitet.
Forældre, tilskuere og øvrige besøgende til NUGF Viborg må ikke ryge på foreningen og Nordre Skoles areal, når der træning, kampe eller anden foreningsaktivitet, hvor børn og unge deltager.
- Hvad er omfattet
Tobakspolitikken omfatter alle tobaks- og nikotinholdige produkter som cigaretter, e-cigaretter, pibe, snus, nikotinposer m.fl.
- Hvad gør vi
NUGF Viborg iværksætter følgende initiativer:
- Det er ikke muligt at købe cigaretter, tobaksprodukter og lignende produkter i kiosken hos NUGF Viborg.
- NUGF Viborg vil sætte skilte op på foreningens areal, som opfordrer gæster til ikke at ryge.
- Denne politik gøres tilgængelig på foreningens hjemmeside: www.NUGF.dk
- Alle trænere og frivillige modtager nærværende politik, og det er påkrævet at politikken følges.
- NUGF Viborg ønsker ikke at modtage sponsorstøtte fra cigaretproducenter og tobaksindustrien.
- Overtrædelse af tobakspolitik
Såfremt denne politik bliver overtrådt ved enkeltstående hændelser, vil bestyrelsen rette henvendelse til de pågældende og tage en samtale. Hvis det er børn eller unge, som overtræder politikken, vil bestyrelsen inddrage forældre og træneren.
Gentagende forseelser og grove overtrædelser kan få betydning for forsat trænergerning og medlemskab i klubben.
- Bestyrelsens rolle
Det er bestyrelsen i NUGF Viborg, der er ansvarlig for at sikre, at politikken overholdes. Såfremt man bliver opmærksom på overtrædelser af denne politik, bør man tage fat i bestyrelsen eller gøre vedkommende opmærksom på politikken. Det forventes, at alle tilknyttede i foreningen respekterer og overholder tobakspolitikken.
Vedtaget maj 2021.